FEMININ SPIRITUALITET

RETREAT I PORTUGALS BJERGE

 

Kære kvinde – disse 7 vidunderlige sensommerdage på Quinta de Luou er til dig. De er til dig og mig. De er til os. Kvinder kan hele og udfolde sig så smukt i nært samvær med hinanden. Kom og vær med i cirklen af denne helt særlige magi 6. – 13. september 2024

 

Den feminine spiritualitet er vejen til sjæl gennem bevidst nærværende, sensuel og nydelsesfuld kropslig praksis. Det kalder jeg Feminin embodiment. Des mere afspændt dit nervesystem og din krop er, des mere plads er der til, at din sjæl kan gennemstrømme alle dele af dig. Vi vil forfine det sanselige nærvær og kultivere din evne til at sanse også det som er sart og subtilt. På den måde fordyber du kontakten til kropppens visdom, til din intuition og oplevelsen af at blive guidet. 
 

Bevidst nærvær, sanselighed og nydelse udgør det blødeste afsæt for din egen personlige kraftfuldhed. Vi vil lade os bevæge med naturlig sensualitet – og invitere den seksuelle energi til udfoldelse, som en helt basal drift, kraft og livfuldhed. Frihed gennem bevægelse i et hjerte-rum, der åbner, favner og inviterer til ekspansion. Vi vil være sammen om at mærke kærligheden til livet, sådan som det allerede ér, og lade os overraske og berige af de nye bevægelser, som udfolder sig derfra.

 

Programmet er en nøje afstemt blanding af Feminin Embodiment praksis. Feminin Cirkelkraft, Blød dansende Yoga, blid Yin Yoga, Mantrasang,  Guided impro dans (med inspiration fra Feminin Flow og De 5 rytmer), Cacao-ceremoni, Vision-quest og Power of 8 healing. Du vil også kunne tilkøbe dybdegående massage-behandlinger, som nænsomt støtter op om din frigørelse af krop og sind.

 

Vi vil lade os indhylle i den feminine energi på stilhedsvandringer i den betagende natur omkring Quinta de Luou. September i det nordlige Portugal er helt perfekt.  Smukke lune dage, som kalder os til samling under åben himmel. Her i naturens favn vil vi sanse, mærke, føle og smage på det hele – rulle os hengivent rundt i alle livets nuancer – både fysisk, mentalt og åndeligt.

 

Jeg byder 10 deltagere velkommen. Vi vil dele en nær og indlevende gruppeproces, hvor vi skaber plads til og drager omsorg for hinanden. Du vil blive inviteret til at lytte dybt både indad og udad, udtrykke dig autentisk  –  og bevæge dig i nærværet  med det, du mærker.

 

Jeg elsker mad! Vi skal have farverig og smagfuld mad der strutter af energi. I samarbejde med mine dygtige kokke, har jeg gennem 14 retreats udviklet og forbedret menuen, så der er skruet helt op for både sansebehag og sundhed. Du vil blive forkælet med varieret og primært vegetarisk kost, der kalder dine sanser til stede og bygger din krop op indefra.

 

Jeg glæder mig inderligt til at være sammen med dig! Jeg glæder mig til at være sammen om at skabe og dele oplevelsen af et kvindefællesskab, hvor vi favner og løfter hinanden. Og jeg glæder mig til at dele vidunderlige Quinta de Luou med dig!

Det her bliver mit sidste retreat på Quinta de Luou og for mig dermed også en ganske særlig oplevelse. Jeg er sikker på, at du kan mærke lige nu, om du skal være med her.

 

Program følger primo marts.

 

KH/Camilla

 

 

ALT DET DU KAN GLÆDE DIG TIL

  • 7 nætter på magiske Quinta de Luou midt i et betagende naturområde
  • Daglig Yoga,  Meditation & andre former for Feminin Embodiment
  • Helpension. Smagfuld grøn mad tilberedt af vores dygtige retreat-kokke
  • Silent Walks ved flod og på bjerg
  • Frokost på en Restaurant i Ponte de Lima, Portugals ældste landsby
  • Masser af tid til hvile, afslapning, nærvær og nydelse
  • Mulighed for tilkøb af dybdegående massagebehandlinger til skønne priser.

 

VORES MAGISKE LANDSTED

Quinta de Luou er en familie-ejet vingård beliggende mellem bjergene og floden Rio Lima. Her har vi et smukt klassisk portugisisk landhus i betagende omgivelser og med en lækker pool. Huset er personligt og charmerende indrettet med flotte antikke møbler og moderne komfort – og eksklusivt til vores rådighed. Det  rummer et stort lækkert opholdsrum med varme trægulve og store vinduer med udsigt til bjergene.

 

DET PRAKTISKE

Jeg byder 10 deltagere velkommen i alt. Hertil kommer vores dygtige grønne kokke, Ayurvedisk Yoga Massør og så mig. Forvent en gruppe på i alt 14 smukke næser.

 

På Quinta de Luou har vi disse 3 forskellige værelsestyper til rådighed: 

2 Single Lux med Queenbed og bad med kar. Her kan du booke din plads til 12.800;

2 Twin Lux, hvor du også får eget bad med kar. Her kan du booke til  11.000

2 Twin Standard med eget badeværelse. Book til kr. til 10.000

 

  • Booker du inden 1. april 2024, trækker jeg kr. 2000; fra din pris.
  • De første 4 der booker modtager desuden en smuk og lavendel-duftende øjenpude fra STUND (Værdi 180; kr.).
  • Den allerførste der booker, vil desuden modtage en gratis dybdegående massage hos vores egen fantastiske massør.
  • Book i dag med kr. 1000; Resten af beløbet betales senest 1/5. Indbetal til min konto i Middelfart Sparekasse: 9860 – 0000874035.

 

Der er direkte fly fra København til Porto med Ryanair. I Porto vil du og dine rejsefæller blive samlet op af vores lokale chauffør Benjamin. Han kører dig til Quinta de Luou, hvor jeg tager imod. Denne Transfer er inkluderet i prisen.

 

 

BETINGELSER

Tilmeldning er bindende og pengene refunderes ikke, men pladsen kan overdrages til en anden, hvis du bliver forhindret i at deltage. Giv i så tilfælde besked til camilla@mindfulcoaching.biz. Skulle retreatet blive aflyst af Mindful Coaching & Yoga vil det fulde beløb blive tilbagebetalt.

 

Deltagelse på retreatet er på eget ansvar – både ophold og undervisning. Mindful Coaching & Yoga fraskriver sig ethvert ansvar i forbindelse med sygdom, skader o.lign. Jeg anbefaler, at du har en gældende rejseforsikring. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet.

 

Kære du, henvend dig anytime med de spørgsmål, som du ikke får besvaret her. Kontakt mig på 2972 2887.

 

 

De allermest kærlige hilsner til dig,

Camilla

Jeg kan varmt anbefale Camillas retreats i Portugal. Alle burde forære sig selv denne oplevelse som er ren balsam for sjælen. Perfekte smukke, smukke omgivelser, dejlige mennesker, lækker mad og ikke mindst helt fantastisk undervisning af Camilla

Majken Banke

Jeg er inspireret af, hvordan du på din måde tog autoriteten og viste en ny vej. Det skaber betydningsfulde bånd at møde hinanden fra hjertet. På ingen tid kommer man derind, hvor jeg oplever vi rigtigt er. Det er stort at opleve både sig selv og et andet menneske i det nærvær og den åbenhed.

Louise Juhl Hildebrandt

Jeg har fire gange deltaget i Camillas Retreats i Portugal og kan varmt anbefale det. Camilla er et generøst og sanseligt menneske. Med hende som værtinde, kan man være sikker på et ophold, som er velgørende for både sind og krop. Fremragende yoga. Maden er sund og velsmagende. Indkvartering er æstetisk og indbydende. Lækre omgivelser, og en smuk natur at færdes i.

Karin Grouleff

En gammel vingård beliggende midt imellem bjerge med vinmarker, stendiger, appelsin og citrontræer, små hyggelige byer og en stor brusende flod, som vi gik langs med i stilhed en af dagene. Atmosfæren på vingården er helt perfekt. Camilla gjorde med sit positive sind og gode styring af programmet dagene på Quinta de Luou uforglemmelige.

Ida Sara Linde